INDGANG . o O o .
LINUX . o O o .
OPENSOURCE . o O o .
LINUX PÅ DANSK . o O o .
NYHEDER . o O o .
KALENDER . o O o .
OM KLID . o O o .
STØT KLID . o O o .
KONTAKT . o O o .
ENGLISH . o O o .
INTERN . o O o .
|
Nyheder
Udvalgt og kommenteret af sek(snabela)klid.dk
2004-12-09 17:29
Tænk om igen?
LinuxJournals Doc Searls reflekterer her over IBMs salg af sin PC produktion til kinesiske Lenovo. Vil salget forbedre chancerne for at få desktop Linux markedsført bedre - eller ej? Er hardware producenterne i virkeligheden alt for afhængige af Microsoft, og kan Intel rette op på det? Svarene gives ikke - men der trækkes en række interessante paralleller og tænkes tilbage på den nu hedengangne Comdex udstilling i Las Vegas.
2004-12-09 14:25
Et åbent brev til Palm OS miljøet
I dette åbne brev, sendt til udviklere og brugere af Palm OS, forsøger PalmSource at forklare, hvorfor virksomheden, der står bag OS til palm pilot, har investeret i en Linux-virksomhed. Indlejret ("Embedded") Linux har, sammen med Symbian og Microsoft, konkurreret med netop PalmOS om markedsandele for PDA'er og mobiltelefoner. Det er ikke meningen, at Linux - foreløbig - skal erstatte Palm OS, men PalmSource ønsker at få adgang til det flere gange større udvikldermiljø, der er knyttet til Linux.
Set med Linux-tilhængeres øjne er der dog ikke nogen tvivl om, at investeringen markandt har forbedret indlejrede Linux-systemers muligheder for større markedsandele på massemarkedet for fremtidens mobile PDA/mobil integration. | ComputerWorld 9/12 |
2004-12-08 12:39
Mozilla Thunderbird 1.0 er frigivet
Nu er det slut med at hente 0.x versioner af afløseren for MS Outlook Express, kaldet Tordenfuglen. I går frigav mozilla organisationen version 1.0 - dog kun i engelsk sprogudgave. Der noteres, at den allerede er hentet 1 million gange - ikke helt samme højder som Ildræven (Firefox-browseren). KLIDs redaktør, der har kørt 0.9 i et par uger (skiftede fra Mozilla) på Windows bemærker især, at thunderbird aldrig henter noget på nettet - f.eks. billeder - uden brugeren udtrykkelig beder om det. Ligesom firefox er også Thunderbird frigivet til de 3 væsentlige platformer (Linux, Mac og Windows) samtidig og med stort set samme look-and-feel. Et godt første skridt mod platformsuafhængighed - eller blot skift til Linux (:-)). | ComputerWorld d. 8/12 |
2004-12-07 11:22
Linux og arbejdsmarkedet
The Register viderebringer her en kommentar fra Bloor Research, om nye problemer for Linux. Det er - (uden for norden) ved at blive en væsentlig faktor, så nu står den overfor det problem, at der er for få med erfaring med Linux i forretning. Det har fået prisen på eksterne konsulenter til at stige, så de økonomiske fordele ved at skifte til Linux/Open Source reduceres væstenlig - eller forsvinder helt.
2004-11-30 16:38
10 IT-problemer? Kald dem Windows-fejl!
Den kendte IT-journalist John C. Dvorak har tidligere på måneden i en klumme beklaget sig over 10 områder, der ikke bliver bedre i IT som årene går. I et svar på Open Source mediet NewsForge argumenterer Jem Matzan her for, at netop de ting Dvorak omtaler er problemer med Windows-operativsystemet fra Microsoft. Hvis ens verden "is bigger that You can see through Windows" og f.eks. bruger Linux, så er der ikke behov for den pessimisme, som Dvorak giver udtryk for.
Links til andre nyhedssider samt aktiekurser findes til højre.
De næste 5 af i alt 980 nyheder kan findes her.
|
|