INDGANG . o O o .
LINUX . o O o .
OPENSOURCE . o O o .
LINUX PÅ DANSK . o O o .
NYHEDER . o O o .
KALENDER . o O o .
OM KLID . o O o .
STØT KLID . o O o .
KONTAKT . o O o .
ENGLISH . o O o .
INTERN . o O o .
|
Nyheder
Udvalgt og kommenteret af sek(snabela)klid.dk
2004-11-30 15:57
Sander ind i sag om Internet Explorer
I dag skriver Politiken Online, at Enhedslisten vil have videnskabsminister Helge Sander (V) til at forklare, hvorfor de danske myndigheder ikke har kapacitet til at undersøge "enkeltstående problemer" med IT-sikkerheden. Det er fredagens avishistorier med, at IT-sikkerhedsmyndigheder i de øvrige nordiske lande har advaret mod Microsofts Internet Explorer, som har fået nogle oppositionspolitikere til at undre sig. Heldigvis kan enkelte myndigheder selv finde ud af det. En ny rapport fra Danmarks Statistik viser, at hver 3. offentlige myndighed nu bruger Open Source - en højere andel en hos kommunerne, jfv. nedenstående artikel også fra Politiken Online i dag. | Open Source Statistik |
2004-11-26 16:20
Myndigheder advarer mod Microsoft
Dagens overskrift i Politiken Online er nok ikke helt dækkende. Det er IT-sikkerhedsråd i Sverige og Finland, der advarer alle mod at bruge Microsoft Explorer som browser, pga. af de mange alvorlige sikkerhedshuller programmet er kendt for. Som artiklen skriver, så har det danske IT-sikkerhedsråd ikke teknisk indsigt til at tage stilling ("i enkeltsager") - men rådets formand Allan Fisher-Madsen tør dog henvise til cert.dk, der har samme holdning - men ikke er et officielt organ. Anbefalingen lyder generelt (også fra cert.dk) på at bruge alternativerne - herunder Open Source browseren Mozilla Firefox. Cert.dk mener ikke, at man bør gå så langt som analysefirmaet CSIS anbefaler - at udskifte operativsystemet. Men herfra skal vi naturligvis ikke undlade at gøre opmærksom på, at man kan skifte til Firefox nu. Skulle man så vælge Linux senere behøver man ikke også at lære en ny browser at kende!
2004-11-25 22:15
Linux server salg når 1 mia. USD i 3. kvartal
Salget af Linux-baserede serversystemer nåede i følge tal fra analysefirmaet IDC 1 mia. USD pr. kvartal i 3. kvartal i år - for første gang nogensinde. Sammenlignes med samme periode sidste år, er omsætningen steget med 42% til 9% af den samlede omsætning. Den steg tilgengæld med 5,5% Som det har været tendensen længe, så er det Linux og MS-Windows der går frem på bekostning af traditionelle UNIX-systemer. Den største spiller på markedet er fortsat - IBM. De har 31,8%, efterfulgt af HP med 27% og med SUN på 3. pladsen med lidt over 14% - blot en anelse (10 mill USD) foran Dell.
2004-11-25 09:58
OneStat.com rapporterer mozilla-andel på 7,35%
Det hollandske webstatistik-firma OneStat rapporterer, at mozilla afledte browseres andel er steget til 7,35% fra 2,1% i maj måned. Stigningen skyldes primært den nye firefox browser, som står for 4,58%. Det er især Microsofts Internet Explorer, som trænges tilbage. Dens andel i OneStat-statistikkerne er faldet til under 90%, nemlig 88,9%. Den var 93,9% i Maj. Statistikken kommer ovenpå oplysninger fra mozilla.org om at der i de to første uger efter Firefox 1.0 blev frigivet er hentet 5,6 mill. kopier fra den officielle hjemmeside. [Der er nu en dansk version på mozilla.org, men man kan også hente en version her på www.klid.dk - se henvisning på forsiden.] | OneStat artikel |
2004-11-25 09:27
Linux-skaber mod EU's patentdirektiv
Ikke bare Linux-grundlæggeren, finnen Linus Thorvals, men også MySQL initiativtageren, svenske Michael Widenius og PHP-designeren, danske Rasmus Lerdorff står som underskrivere på en fælles henvendelse til EU kommisionen. Henvendelsen advarer imod konsekvenserne af at indføre det patentdirektiv, som det irske formandsskab i foråret fik trumfet igennem, og som den danske regering under ikke helt afklarede omstændigheder støttede. Henvendelsen - der ses nedenfor - er grundlaget for en ny webside, NoSoftwarePatents.com, hvor man kan støtte modstanden mod patentdirektivet. [LAMP - Linux, Apache, MySQL og PHP - er den mest succesfulde web-platform i verden, baseret på Open Source. Den danske artikel ovenfor er fra Computerworld Danmark.] | Henvendelsen |
Links til andre nyhedssider samt aktiekurser findes til højre.
De næste 5 af i alt 980 nyheder kan findes her.
|
|