INDGANG . o O o .
LINUX . o O o .
OPENSOURCE . o O o .
LINUX PÅ DANSK . o O o .
NYHEDER . o O o .
KALENDER . o O o .
OM KLID . o O o .
STØT KLID . o O o .
KONTAKT . o O o .
ENGLISH . o O o .
INTERN . o O o .
|
Nyheder
Udvalgt og kommenteret af sek(snabela)klid.dk
2001-12-19 11:27
The Register: Mandrake 8.1 nemmere end Win-XP
Engelske TheRegisters korrespondent i Washington, USA, er
endelig igennem sine trængsler med at installere de forskellige seneste
distributioner fra RedHat, SuSE, Mandrak og Microsoft.
Formålet var egentlig at afprøve Linux-distributionerne i forhold
til Windows XP - men det blev mere en sammenligning af de
forskellige distributioner. Og nu konstaterer
Thomas C Green så, at Mandrake 8.1 ikke blot er den
nemmeste - den er også meget nemmere end Windows XP.
2001-12-17 18:48
Veteraner fra X/Open, Uniforum vil kæmpe for OSS i UK
En ny organisation, OpenForum Europe, er dannet i Storbritannien for at arbejde for Open Source i kommercielle sammenhænge, skriver The Register. Men kan man stole på, at de gamle veteraner fra X/Open, Uniforum UK nu også forstår helt, hvad det drejer sig om. Nogen hævder jo, at de var årsagen til at Unix endte i kaos i 80'erne? [Man kan jo hævde, at de - ligesom andre af "os gamle" måske har lært af fejltagelserne...]
2001-12-15 02:39
BusinessWeek: Er Open Source sikkerhedsprogrammel sikker?
Virksomheden Gardent i Massachusets annoncerede 11. december et IT-sikkerhedsapparat, baseret på Open Source programmel. Prisen 1.500 USD er langt under hvad andre sikkerhedsløsninger til virksomheder koster, og derfor har BusinessWeek Online i denne artikel kigget nærmere på den gamle debat - om Open Source er mere sikkert end kommerciel programmel.
Oracle mener ikke, det er godt nok...
2001-12-15 02:16
UK-regering ønsker Open Source programmel
I denne artikel fra engelske TheRegister omtales det første udkast til en Open Source strategi for den engelske regering. Selv om den indeholder de rigtige ord og er et skridt i den rigtige retning - så er artiklens forfatter, Tony Smith, meget skeptisk over, om det lidt for gode forhold mellem Bill Gates og Tony Blair ikke vinder i sidste ende. Og truslen om at droppe Windowslicenser for 1/2 mill. offentlige PC til fordel for non-MS (nedenfor - også fra TheRegister) lyder for meget af forhandlignstaktik... | MS-Office på vej ud? | Artikel i The TImes |
2001-12-14 02:54
Prøv Binari gratis til Linux
Mange virksomheder vil hellere end gerne skifte til Linux og Open Source - hvis de kan tage deres MS-Outlook med sig. Der er forskellige løsninger - Caldera har en pakke med alternative epost/kalender og Ximian annoncerede deres Gnome-Linux klon forleden. Men Bynari har længe solgt en Linux klient til MS Outlook - og i går tilbød de en gratis udgave. Det er kun til test - og det kræver registrering, nøgle o.s.v. Kun en pr. kunde - og seneste 31. januar. Mon de føler Ximians Connector produkt ånde dem i nakken... | Bynari.net |
Links til andre nyhedssider samt aktiekurser findes til højre.
De næste 5 af i alt 980 nyheder kan findes her.
|
|