INDGANG . o O o .
LINUX . o O o .
OPENSOURCE . o O o .
LINUX PÅ DANSK . o O o .
NYHEDER . o O o .
KALENDER . o O o .
OM KLID . o O o .
STØT KLID . o O o .
KONTAKT . o O o .
ENGLISH . o O o .
INTERN . o O o .
|
Nyheder
Udvalgt og kommenteret af sek(snabela)klid.dk
2002-05-03 14:57
Wal-Mart PC-producent retter Linux-modem problem
Den amerikanske varehuskæde Wal-Mart fik nogen opmærksonhed, da den som den eneste kæde tilbød at sælge PC'er uden operativsystemer. Det blev bl.a. kritiseret af Microsoft, som mente at det opfordrede til piratkopiering, men Wal-Mart henviste bl.a. til Linux-brugere. I mandags offentliggjorde SourceForge en anmeldelse af PC - ret positiv - men fandt også, at det indbyggede modem ikke var understøttet af Linux. Onsdag var producenten, Microtel, i røret - fra næste tirsdag leveres PC med et Linux-testet modem!
2002-05-03 14:37
Det er tyveri, hvis du ikke ser reklamerne!
I tidskriftet CableWorld, der handler om kabeltv i USA er der et interview med Jamie Kellner, bestyrelsesformand og adm. direktør i Turner Broadcasting (Der bl.a. ejer CNN). Tidskriftet 2600 - "The Hacker Quarterly" er faldet over et udsnit af interviewet hvor Jamie Kellner bliver spurgt om systemer, der kan "lukke" for reklamer. Gør man det, er det tyveri! Et smut på toilettet i reklamepausen er acceptabelt - men hvis det sættes i system er det brud på "kontrakten", som man automatisk accepterede, da man åbnede for fjernsynet, mener direktøren Et eksempel en EULA uden for IT-branchen - som et flertal ville grine af, men hvad hvis "mindretallet" har loven, politi og advokater på deres side? (EULA - End User License Agreement. Grundlaget for al kommerciel software)
2002-05-03 14:27
MIT-professor i ilden om KDE og GNOME
I den verserende retsag mod Microsoft, anlagt af en reække delstater i USA, førte Microsoft professor Stuart E. Madnick, MIT, som ekspert-vidne. Da han skulle forklare, hvorfor en browser - som Microsoft hævder - er en uadskillelig del af operativsystemet kom han til at nævne KDE og GNOME. Det skulle han ikke have gjort, for anklageren var ikke til at løbe om hjørner med. Dette referat, med indlagte ironiske kommentarer, er fra TheRegister.
2002-05-02 11:44
Quantum satser på Linux
Quantum Corp, en af de store spillere på markedet for netværkskoblede lagerservere (NAS), har valgt at bruge Linux på deres mellemstore systemer. Det er enheder, med op til 1,4 Terabyte kapacitet, og med en startpris omkring 25.000 USD. Denne artikel fra et NAS-tidskrift, Byte and Switch, ser på hvad denne satsning betyder for Quantum. IDC mener, at Quantum på denne måde kan differentiere sig fra konkurrenterne fra Dell, Compaq, IBM og andre. I forvejen bruger Quantum BSD Unix på deres små servere.
2002-05-02 11:18
OpenOffice.org 1.0 blev /.'et
Annonceringen af OpenOffice.org 1.0 i går blev et stort tilløbsstykke. Det officielle websted gik ned under belastningen, skriver TheRegister i sin omtale af annonceringen. (/.'et betyder Slashdot'et og stammer fra den gang, at en omtale - god eller dårlig - på slashdot.org kunne få svage servere til bukke under for belastningen).
OpenOffice.org-annonceringen kom i hælene på andre vigtige annonceringer for kontorsystemer og tekstbehandling på Linux | AbiWord tagger 1.0 (19/4) | KDE Office 1.2 (beta1) | OpenOffice.org |
Links til andre nyhedssider samt aktiekurser findes til højre.
De næste 5 af i alt 980 nyheder kan findes her.
|
|